Tre tips til at forbedre dine AI-kompetencer

Hver tredje dansker bruger AI på jobbet. Kun én ud af ti har fået ordentlig træning i det.

Den statistik fra CBS ramte mig, da jeg læste den. For det er jo præcis det, jeg ser, når jeg taler med folk ude i virksomhederne. AI-tools er rullet ud. Copilot er sat op. ChatGPT er godkendt. Og så... så sidder folk og stirrer lidt på skærmen og gør det samme som de altid har gjort, bare nu med et chatvindue åbent ved siden af.

Det er ikke nogens skyld egentlig. Det er bare gået rigtig, rigtig stærkt.

McKinsey peger på et talent gap på mellem 20.000 og 80.000 mennesker med AI-kompetencer i Danmark frem mod 2030. Digital Dogme har lanceret en AI-kompetencepagt med mål om at løfte en million danskere. Alt det er godt. Og ambitiøst. Men jeg tænker tit på den almene dansker midt i alt det her. Revisoren i Horsens. Sygeplejesken i Odense. Projektlederen i Aarhus. Hvad er det egentlig, de skal kunne?

For jeg tror at der her er brug for at vi gør det mere tydeligt, hvad vi almindelige mennesker skal kunne indenfor AI. Meget af det vi kalder "AI-kompetencer" handler om avancerede ting; governance, etik, udvikling… Og jo, det er vigtigt – for nogen. Men de fleste har faktisk brug for noget meget mere basalt og meget mere brugbart. Her er de tre områder som jeg synes vi alle bør kunne.

AI-interaktion – også kaldet prompting

Prompting handler om at kunne kommunikere med AI på en måde, der giver noget brugbart tilbage. Noget vi rent faktisk kan bruge til noget og den slag hvor AI ikke har opfundet en masse undervejs bare for at svare dig. Prompting er alt andet end Google. Du skal lære at give kontekst, stille præcise guidance om hvad du vil have , bede om det format du har brug for. Prompting er noget du skal øve dig på og selvom det altid er træls at træne, så er der kæmpe forskel på det resultat du får om du blot skriver "Lav en opsummering" eller rent faktisk fortæller hvad opsummeringen skal bruges til, hvilket format du vil have og hvordan vinklen skal være. Min go-to prompt teknik hedder "Request - Context - Output".

AI-mindset - også kaldet forestillingsevnen

Mindset er faktisk den sværeste. Og oftest det som jeg ser mange kæmoer lidt med. Det handler om at kunne forestille sig, at AI måske kan hjælpe dig med noget, du aldrig har tænkt at AI kunne hjælpe med. Det starter med at du ikke beder andre om at levere lister med relevante use cases til dig, men at du selv kan forestille dig, hvor du kan bruge AI. Nogle gange kan det aflaste dig meget, andre gange mindre, i blandt åbne en ny verden af muligheder, men evnen til at se det mulige, er en nødvendig kompetence. Du får en større grad af kontrol over AI og det bliver en bedre hjælper for dig.  Forestillingsevnen er en måde at tænke arbejde og opgaver på, som kræver, at man er åben til at eksperimentere og tænke “Mon AI kan hjælpe mig her?”

Hverdags-AI – et hack til at komme i gang

Den tredje ting er egentlig den mest konkrete. Tænk AI ind i din hverdag. Hvis du skal starte et sted, så start med din indbakke. Se hvor kan AI hjælpe dig med at svare en mail, lave den analyse du er blevet bedt om eller den projektstatus, som du skal give. AI kan hjælpe dig med at holde styr på din indbakke, og gør du det rigtigt, kan du have nul ulæste/ubehandlede mails. Det giver overskud:-)

Næste skridt er at se på din kalender. Hvilke møder har du, og hvor kan AI hjælpe dig. Alt fra præsentationer du skal lave, materiale du skal gennemlæse eller statusrapporter, der skal afleveres. Når du begynder at bruge AI i dit rigtige arbejde med dine rigtige opgaver, opstår læring. Og det er præcis det, forskning viser. Medarbejdere med on-the-job-træning i AI oplever næsten dobbelt så stor positiv effekt sammenlignet med dem, der bare har hørt om det på et seminar. Man lærer ved at bruge det (men lav dine prompts ordentligt… så du får et ordentligt resultat).

NB: Jeg har udviklet tre kurser til at forbedre dine AI-kompetencer. Læs mere her. AI-fundamentals er gratis alene fordi jeg synes det er vigtigt at bidrage til AI-kompetenceopbygningen i Danmark.