Hvorfor de fleste (AI) kurser bliver glemt på en uge
Opdateret: 3. sep.
Jeg var ude hos en virksomhed for nylig, hvor halvdelen af medarbejderne allerede sad og brugte ChatGPT i det daglige, uden at nogen i ledelsen anede hvordan eller hvorfor. Den anden halvdel havde aldrig prøvet det. Ingen af dem havde fået en time undervisning i det. Kun 6% af virksomheder får en effekt af AI, der batter på bundlinjen, selvom 88% allerede bruger det regelmæssigt (McKinsey, 2025). Jeg er helt sikker på, at det skyldes manglende træning. Det er jeg faktisk ret overbevidst om.
Billedet af hvordan såkaldt implementering af AI foregår i dag går igen i mange af de virksomheder, jeg har talt med det seneste år. Nogen er i gang, nogen er ikke, og virkelig mange har ingen fælles plan for det.
Men de fleste, der rent faktisk sætter noget i gang, får skaffet adgang til et værktøj eks. CoPilot eller ChatGPT. Nogle medarbejdere finder selv nogle videoer på YouTube om hvordan det virker eller er bare naturlige gode til det med at få lært værktøjerne. Andre medarbejdere får gjort opmærksom på den manglende træning og får meldt sig til et kursus. Endnu flere er hægtet lidt af og får ikke tilstrækkelig viden til at blive gode til værktøjerne. Men uansest hvad så kræver det mere end en time at lære om AI.
Det, jeg til gengæld ser virke, er når undervisning kobles direkte til de opgaver, folk rent faktisk sidder med om mandagen. Når AI læring både styrker den fundamentale viden om AI sammenkoblet med den praktiske forståelse for egne arbejdsopgaver. Mange vil egentlig gerne AI, men de vil også gerne øve sig på deres egne opgaver, ikke generiske eksempler. Dertil kommer at der mangler retning for hvad man må med AI indenfor disse opgaver. Samtidig skal der være plads til, at nogle vil videre, mens andre er tilfredse med det grundlæggende.
De sidste par måneder har Heidi og jeg derfor samlet vores erfaringer, viden, researchet og lavet læring om AI om til et koncept. Vi kalder det GRASP. Det er stadig ved at blive sat helt sammen, men vi laver et koncept, sat op i en rækkefølge der rent faktisk holder, fra den første fælles forståelse til, at det bliver en vane i hverdagen.
Jeg vender snart tilbage med, hvordan det kommer til at se ud i praksis. Indtil da vil det være interessant at høre: hvor mange i din organisation bruger allerede AI på egen hånd, uden at nogen har talt om det?




Kommentarer