Når du ikke vælger AI, træffer du stadig et valg
Jeg synes flere ledere bør stille sig selv spørgsmålet: Hvad sker der, hvis vi ikke gør noget med AI, hvis vi lige ser tiden an?
Det kan umiddelbart lyde som et neutralt valg. Vi venter lidt, ser tiden an og følger udviklingen. Vi finder ud af, hvad teknologien egentlig kan, når den er blevet lidt mere moden.
Men det er ikke et neutralt valg. For når ledelsen ikke vælger en retning, bliver der stadig truffet valg. De bliver bare truffet af medarbejderne, af de enkelte afdelinger, af leverandørerne og i sidste ende af markedet. Og det kan være et dyrere valg. For vand finder vej...
AI er allerede på arbejdspladsen
Generativ AI er ikke længere noget, virksomheder overvejer at begynde på. I en undersøgelse fra Dansk Industri fra 2025 svarede 72 procent af virksomhederne, at de bruger generativ AI i arbejdet. Samtidig oplever otte ud af ti virksomheder, at opgaver bliver løst hurtigere eller nemmere med teknologien. Det betyder ikke, at 72 procent af virksomhederne har en gennemtænkt AI-strategi. Tværtimod.
Mange steder er AI startet nedefra. En medarbejder bruger ChatGPT til at skrive mails. En anden bruger det til analyse. Marketing finder et værktøj til billeder. En afdeling køber en licens. En medarbejder uploader et dokument til en gratis tjeneste, fordi det er den hurtigste måde at få hjælp på. Det er ikke nødvendigvis et stort problem, da det er et tegn på, at medarbejderne kan se mulighederne, men problemet kan blive stort og ude af kontrol. Dels kan data hurtigt blive lækket, da ingen retningslinjer for anvendelse, dels får virksomheden ikke en samlet AI-indsats og ofte følger med dette, de manglende fordele ved AI. AI forbliver på eksperimenterende niveau.
Det farlige er ikke at vælge forkert
Som leder kan det være fristende at vente. Teknologien udvikler sig hurtigt. Hvilket værktøj skal vi vælge? Skal vi bruge ChatGPT, Copilot eller noget helt tredje? Skal vi bygge selv eller købe? Hvad sker der med vores medarbejdere? Hvad med GDPR? Hvad hvis den løsning, vi investerer i, er forældet om et år? Det er altsammen relevante spørgsmål men de må ikke blive en undskyldning for ikke at begynde. For du behøver ikke vide, hvilket AI-værktøj der er det rigtige om tre år for at beslutte, hvilken retning virksomheden skal bevæge sig i nu.
Det er faktisk en af de vigtigste ledelsesopgaver i AI: Du skal ikke forudsige teknologien. Du skal gøre virksomheden i stand til at tilpasse sig den.
AI udvikler sig så hurtigt, at den perfekte plan ikke findes. Derfor handler en god AI-plan heller ikke om at beslutte alt på forhånd. Den handler om at skabe retning, prioritere nogle få områder og opbygge evnen til at lære og justere undervejs.
For konkurrenterne venter ikke nødvendigvis
Der er også en anden grund til, at det er risikabelt at vente. De virksomheder, der arbejder systematisk med AI, opbygger erfaring. De lærer, hvilke processer der egner sig til AI. De finder ud af, hvor medarbejderne får mest værdi. De opdager, hvor teknologien fejler. De opbygger kompetencer. De ændrer arbejdsgange og den læring er i sig selv en konkurrencefordel. McKinseys globale undersøgelse fra 2025 viser, at 88 procent af virksomhederne bruger AI i mindst én forretningsfunktion, men at de fleste stadig er i eksperiment- eller pilotfasen. Kun omkring en tredjedel er begyndt at skalere AI på tværs af virksomheden. Det fortæller noget vigtigt: Vi er stadig tidligt i AI-rejsen. Du er altså ikke for sent på den, hvis du ikke har en stor AI-strategi i dag. Men du bør heller ikke bruge det som argument for at vente.
Hvad skal ledelsen så beslutte?
I AILY arbejder jeg med seks områder, som tilsammen giver et praktisk billede af, hvad ledelsen bør tage stilling til:
1. Fokus – Hvad vil vi med AI? Vil I primært bruge AI til at øge produktiviteten, eller vil I også bruge teknologien til at udvikle forretningen og skabe noget, kunderne kan mærke?
2. Anvendelse og impact - Hvor skaber AI værdi? Se på tre niveauer: medarbejdernes hverdagsopgaver, virksomhedens processer og de strategiske muligheder. Ikke alt skal løses med AI, og ikke alle use cases har samme værdi.
3. Organisering – Hvem har ansvaret? Hvem driver AI-indsatsen? Hvem hjælper medarbejderne? Hvilke kompetencer mangler I? AI er ikke kun en teknologisk transformation, men også en organisatorisk transformation.
4. Teknologi – Hvad skal I bruge? Start ikke med værktøjet. Start med problemet. Use casen bør afgøre teknologien – ikke omvendt.
5. Governance – Hvad må man? Hvilke værktøjer må medarbejderne bruge? Hvilke data må de arbejde med? Og hvem har ansvaret, når AI laver fejl? Det behøver ikke være en tung regelbog. Men det skal være tydeligt.
6. Cost og gevinst – Hvordan ved vi, om det virker? Mål ikke kun på antal licenser eller prompts. Se først på, om medarbejderne faktisk ændrer adfærd, derefter på kvalitet og produktivitet og til sidst på forretningseffekten.
Start mindre, end du tror
Hvis du sidder som ejerleder eller CEO og tænker, at I ikke er kommet i gang endnu, så start med at læse AILY håndbogen for ledere. Det er helt nødvendigt at du og din ledelse selv starter med at blive klogere på AI.
Håndbogen for ledere om AI finder du lige her.
Hos AILY hjælper jeg ledere og ejerledere med at få AI bedre på ledelsesniveau – fra inspiration, uddannelse og en plan for, hvor virksomheden skal begynde. Hvis I endnu ikke har en AI-plan, behøver det ikke betyde, at I er bagud. Men det er et godt tidspunkt at begynde at vælge. Kontakt mig for at høre hvordan jeg kan hjælp jer.




Kommentarer