Hvem har givet agenten fuldmagt?
Ordet agent har en lang historie på dansk. Handelsagenten solgte varer på en andens vegne. Forsikringsagenten skrev under på policer, som selskabet bagefter skulle stå inde for. Fælles for dem var, at nogen havde givet dem lov, og at den lov havde grænser. Man vidste, hvem de repræsenterede, og hvad de måtte.
Nu er ordet flyttet ind i software. En AI agent er et program, der selv udfører opgaver. Den kan læse en mail, slå op i et system, skrive et svar og sende det, uden at et menneske trykker på knappen. På konferencerne lyder det, som om agenterne allerede sidder i alle virksomheder. Det gør de ikke. I hvert fald ikke i Danmark.
Danmarks Statistik opgjorde, at 28 procent af virksomheder med mere end ti ansatte brugte kunstig intelligens i 2024. Kun 2 procent brugte systemer, der arbejder selvstændigt. Dansk Erhvervs måling blandt medlemmerne viser en hurtigere udvikling, og i 2025 brugte 70 procent AI værktøjer. Ser man på hvilke, er det først og fremmest sprogmodeller som ChatGPT. Et menneske stiller et spørgsmål, læser svaret og beslutter selv, hvad der skal ske.
Så langt er vi. Det er et fornuftigt sted at stå.
Tempoet ude i verden
De store udenlandske selskaber er længere fremme, og det giver os mulighed for at se, hvad der sker, når man går hurtigt. EY spurgte i sommer 202 store børsnoterede selskaber. 91 procent bruger agenter, enten som forsøg eller i drift. 85 procent lader dem arbejde uden løbende menneskeligt opsyn. 98 procent har en formel AI politik, og næsten halvdelen har sprunget deres egne procedurer over, når noget skulle gå hurtigt.
SAP og Oxford Economics har spurgt 2.600 ledere i 13 lande. Kun 3 procent føler sig fuldt klar til at tage agenter i brug, og halvdelen gemmer ingen log over, hvad agenterne har besluttet. Gartner vurderer, at over 40 procent af projekterne med agenter bliver lukket inden udgangen af 2027, fordi omkostningerne stiger, værdien er uklar og risikoen ikke er styret.
Tallene fortæller mest om tempo. Virksomhederne har sat agenter i gang hurtigere, end de har nået at beslutte, hvad agenterne må.
Fuldmagten
Dansk erhvervsliv har en gammel og ret præcis måde at give andre lov til at handle på vores vegne. En fuldmagt siger, hvem der må hvad, og hvor længe. En fuldmagt til at sælge huset gælder ikke bilen. Prokura giver en medarbejder ret til at handle for virksomheden, og den bliver registreret, så alle kan se, hvem der har den.
Med agenter springer vi ofte det skridt over. Agenten får adgang til indbakken, kalenderen og kundedatabasen, fordi den virker bedst sådan og vi umiddelbart synes det er smart. Den bredeste adgang er den nemmeste at give. Spørgsmålet om, hvad den må, bliver stillet bagefter, hvis det bliver stillet.
Man behøver ingen governance afdeling for at stille det spørgsmål. Det skal bare stilles, før man trykker på knappen.
At være lidt bagud
Der er pt et pres for at få agenter ind i virksomheder, men med agenter kan det lige så godt vise sig, at den, der har tænkt sig om, står stærkest om tre år. For mange danske virksomheder bliver den første agent måske slet ikke et projekt, de selv vælger. Den kommer med en opdatering i Microsoft 365, i regnskabsprogrammet eller i CRM systemet. Når den dukker op, er det en fordel at have tænkt tanken på forhånd.
Vi er ikke så langt, som overskrifterne antyder. Det giver os tid til at spørge, hvad vi vil lade maskinerne gøre på vores vegne, og hvem der står inde for det bagefter. Handelsagenten havde altid en, han handlede for. Det bør agenten i softwaren også have.
Kommentarer