top of page

Vi bliver nødt til at tale lidt om prompting...

  • 1. mar.
  • 3 min læsning

Det kan godt ske, at vi ikke skal prompte i en AI-fremtid - men lige nu skal vi og så skal vi tilgengæld gøre det ordentligt for at få noget godt ud af det.

Hvis du har prøvet at spørge dit AI-værktøj (eg ChatGPT) om noget, og tænkt: "Det var da ikke særlig imponerende"? Så er du ikke alene. Der er faktisk mange, der har en sådan oplevelse, især når de bruger AI på arbejdspladsen. Men den gode nyhed er: Du kan kan selv gøre noget -- men du kan ikke få 10 gode prompts og så har du lært det. Du bliver nødt til at lære, hvordan du opbygger gode prompts.


AI er ikke tankelæser — det er en samtalepartner

Tænk på det sådan her: Hvis du spørger i en boghandler "giv mig en god bog ", hvad regner du så med at få? En bog om strikkede dyr?, en roman om unge i 1800-tallet?, en børnebog?, en norsk krimi? ... uanset hvad du regner med, så får du nok det som boghandleren enten selv synes eller seneste bog, der er solgt. Du vil dog aldrig spørge sådan - du vil give lidt mere information/kontekst for at få en bedre anbefaling. Det er præcis det, der sker, når vi skriver vage eller (for) korte prompts til AI. Vi forventer magi, men vi giver ikke AI'en noget at arbejde med.



Start med slutningen — Steven Coveys gamle trick virker stadig

Stephen Covey skrev i sin klassiker 7 Habits of Highly Effective People om "Begin with the End in Mind". Det råd er super relevant, når du chatter med en AI.

Spørg dig selv: Hvad vil jeg egentlig have ud af dette?

Vil du have et udkast til en email? En liste med idéer? En forklaring du kan bruge til at undervise andre? En anbefaling du kan tage en beslutning på baggrund af?

Jo klarere du er på hvad du vil med dit spørgsmål, jo bedre kan AI'en navigere derhen. Det er forskellen på "skriv noget om bæredygtighed" og "skriv en kort intro på 3 sætninger til vores nyhedsbrev, der forklarer hvorfor vi skifter til grøn emballage — målgruppen er eksisterende kunder der ikke er særlig tech-savvy."

Kan du se forskellen?


Kontekst er alt - giv AI noget at arbejde med

Den anden store hemmelighed bag gode AI-svar er kontekst. AI'en ved ikke hvem du er, hvad din virksomhed laver, hvem du taler til, hvad den skal bruge af information, hvad din skrivestil er — medmindre du fortæller den det. Prøv at tænke på dig selv som instruktør. Jo mere du giver AI'en at arbejde med, jo mere præcist og brugbart bliver svaret.


Her er et simpelt skelet du kan bruge:

Rolle: Hvem skal AI'en være? ("Du er en erfaren marketingskribent...") Kontekst: Hvad er situationen? ("Vi lancerer et nyt produkt til SMV'er i Danmark og du skal gøre XYZ og tage forbehold for ZYX...") Opgave: Hvad skal laves? ("Skriv 5 idéer til LinkedIn-opslag...") Format: Hvordan vil du have svaret? ("Bullet points, max 2 linjer per idé. Inkludér forslag til billeder. Brug vores styleguide.")

Du behøver ikke at strukturere dine svar, men giv den indhold.


Prompting er ikke raketvidenskab — det er noget alle kan lære

Det gode ved prompting teknikker er, at det ikke kræver teknisk baggrund. Det kræver, at du er bevidst om hvad du vil have, og at du er god til at kommunikere det. Det er en færdighed, du allerede bruger i hverdagen — når du briefer en kollega, definerer en opgave til en assistent, eller forklarer noget til en ny medarbejder. Du overfører bare det samme til et nyt medie. Og jo mere du øver dig, jo bedre bliver du. Det er ikke anderledes end alt andet.


Tips til næste gang du prompter - tænk før du skriver

Næste gang du åbner din AI, så prøv dette:

Inden du skriver din besked, brug 30 sekunder på at svare på tre spørgsmål:

  1. Hvad vil jeg have ud af dette? (slutningen)

  2. Hvad skal AI'en vide for at hjælpe mig bedst? (kontekst)

  3. Hvordan vil jeg have svaret præsenteret? (format)


Jeg har lavet en AI-prompt hjælper, som kan give inspiration til hvordan du kan gøre dine prompts lidt bedre. https://prompt-master-aily.base44.app/Challenges

 
 
 

Kommentarer


I4nidRL0fDu0QQlu3U648.jpg
  • Instagram
  • Linkedin

© 2025 AILY

CVR 46131746

Addresse

AILY

af Katja Andersen

Drosselvej 52, 2000 Frederiksberg

Danmark

Telefon

+45 3070 0306

Email

bottom of page