AI i Danmark: Medierne siger det går godt - men hvad viser data egentlig?

I de fleste danske aviser hører vi en gennemgående positiv tone om kunstig intelligens: AI er ikke længere noget, der kommer i morgen – det sker i dag. Artikler i erhvervsmedier og teknologisider beskriver, hvordan danske virksomheder tager AI i brug i produktion, service og digital innovation, hvordan konsulenthuse og offentlige institutioner taler om AI som en del af deres værktøjskasse, og hvordan startups med AI i ryggen får opmærksomhed i både lokale og nationale medier. Det er perspektiver, der signalerer, at AI i Danmark er mere end hype – det er praksis. Vi klapper os selv på ryggen og siger, at det går godt; at vi er gode.

Men jeg har undret mig over dette og derfor begyndt at se nærmere på om der egentlig var tal på hvor Danmark står ift. AI og faldt over Stanford HAI’s Global AI Vibrancy Tool som er en omfattende international undersøgelse, der måler et lands “AI-vibrancy” – altså hvor aktivt og konkurrencedygtigt et land arbejder med AI inden for forskning, investering, talent og infrastruktur. Ifølge dette værktøj ligger Danmark omkring plads 21 globalt, når man ser på en række indikatorer, der samlet reflekterer et lands AI-aktivitet og potentiale. Det betyder ikke, at vi fejler – tværtimod viser det, at vi er aktive og bevidste om AI. Men vi er ikke i førertrøjen. Særligt blev jeg optagt af at både Spanien, Finland, Saudia Arabien og Finland ligger foran os (det eneste positive er, at Sverige ligger nr 26:-)).

Samtidig fortalte Børsen fornyelig, at selv en Skoda kan vinde over en Ferrari i AI-racet. Ideen bag metaforen er, at det ikke kun handler om teknologisk styrke, men om at udnytte de værktøjer, man har, bedst muligt. Det er et vigtigt perspektiv, fordi det peger på noget centralt: AI handler ikke kun om at være først – det handler også om at være effektiv, brugbar og værdiskabende. Men for at AI skaber nok værdi for samfundet, virksomheder og individiet, så skal der også ses på den faktiske innovation, forskning og investering, der foregår globalt, så vi ikke halter bagefter. Og her kommer den afgørende refleksion: Selvom Danmark gør mange ting godt, så viser internationale sammenligninger, at vi stadig ikke er blandt de lande, der pusher grænserne hver eneste dag. Vi har et solidt fundament – et højt digitaliseringsniveau, god tilgang til data i både offentlig og privat sektor, og et uddannelsessystem, der potentielt kan understøtte digitale kompetencer. Samtidig ser vi konkrete anvendelser af AI i erhvervslivet, små og mellemstore virksomheder, og i forskning – men når det gælder volumen af investeringer, mængden af AI-talent og den globale forskningsoutput, ligger Danmark i den midterste del af feltet.

Det leder mig til den vigtigste point: Vi er langt – men ikke færdige. AI i Danmark er ikke kun hype, det er allerede blevet praksis hos mange aktører. Men vi kan og bør gøre mere, hvis vi vil sikre, at Danmark ikke blot følger med, men faktisk tager førertrøjen på udvalgte områder. Dete kræver investeringer, uddannelse og vilje. Den enkelte virksomhed kan gøre meget og som person ligeledes - vi bliver simpelthen nødt til at følge med, hvis vi ikke skal falde bagud.